Cashewnødder fra Burkina Faso
Cashewnødder fra Burkina Faso. Store og smagfulde af rigtig god kvalitet. De er økologiske og fra virksomheden Gebana, der både giver en lønbonus til de ansatte og en fair trade bonus til de familier og andelsforeninger, der dyrker og indsamler cashewnødderne.
Burkina Faso har været hårdt ramt af konflikt og skrøbelighed, og brug for både indkomst og arbejdspladser. Warfair samarbejder med Pakka , et schweizisk nøddefirma, om import af cashewnødder direkte fra virksomheden Gebana Burkina Faso.
Nødderne købes fra over 3.000 familier organiseret i andelsforeninger. De bliver høstet og tørret af landmændene og derefter forarbejdet lokalt på fabrikken, hvor de renses, afskalles og tørres. Det giver højere kvalitet, sporbarhed og øget indtjening for landmændene.
Landmændene får en fairtrade bonus for cashewnødderne. Der arbejder godt 450 kvinder og mænd på fabrikken, og de får også en lønbonus, de har en sundhedsordning og er med i den lokale fagforening.